Eks-mænd på cykelturné på Bornholm

Den 6. – 11. juli (uge 28) sætter Det Mobile Spillested
en cykelturné op på Bornholm med Eks-mænd.
Vil I have dem på besøg?

Eks-mænd spiller akusti-punk fra cyklen
Eks-mænd har sat foden på kontrabassen, strøm på mandolinen og opfundet genren akusti-punk i fortovshøjde. Det er ufin sømandsrock, flabet spoken word på dansk og en masse fællessang.
I uge 28 bliver instrumenterne pakket i fire kassecykler til en cykelturné, med sange du kan synge med på, uden at kende teksten. Eks-mænd vil spille til jeres privatfest, på dit stamværtshus og i dit sommerhus, når det mørkner og selv ungerne er trætte af yatzy. 

Book Eks-mænd allerede nu
Koncerterne med Eks-mænd er lige nu i udbud og bookes efter først-til-mølle-princippet. Den foreløbe turnéplan ser således ud:
6. juli: ledig for aftenkoncert
7. juli: ledig
8. juli: ledig
9. juli: ledig
10. juli: ledig
11. juli: Galleri 9, Rø, kl. 16.00