Koncerter

Fællesskabet som omdrejningspunkt
Generelt kan koncerterne opleves af alle og det er af største vigtighed, at netop dette signaleres. At der ikke skelnes mellem tykke og tynde, privilegerede eller mindre privilegerede, lokale eller gæster udefra. Det er mødet med hinanden på kryds og tværs, fællesskabet, med musikken som bindeled, der står i centrum.

Musikalsk Profil
Det Mobile Spillested har en vision om kunstnerisk alsidighed, som er tilpasset de steder og den demografi, hvor koncerterne afholdes. Det er et selvstændigt mål at præsentere nye navne indenfor mange genrer – også smallere kunstgenrer som moderne klassisk, folk og world.

Artister der spiller på Det Mobile Spillested, vil ofte være repertoire- eller pladeaktuelle ensembler og bands, der endnu ikke har en mainstream profil eller stor lytterskare. Over et år vil projektets program altså være ganske alsidigt, og på ingen måde genrebestemt. Man kan sammenligne Det Mobile Spillested med de biografklubberne, hvor publikum møder “noget velkendt, noget nyt og en overraskelse”. Men musikken er altid aktuel og professionel.

Det er i projektet mulighed for at samarbejde med eksisterende spillesteder og koncerthuse om f.eks. at få turnerende internationale ensembler og nichebands ud til større dele af landet.


Bagkatalog

Vores bagkatalog og pilotprojekter består af: baggårdskoncerterne i Musik Til København, det mindste venue Cap30 , Freedom Tour og den opkommende festival Fejø Freedom Festival. Alle veldokumenterede på de sociale medier.

Baggårdskoncerter 2021-2025
Instagram
Facebook

Cap30 2020-2025
Website
Instagram
Facebook


Freedom Tour 2021-2024
Facebook

Fejø Freedom Festival 2025
Website
Instagram
Facebook