
Koncert :
ROXY JULES I UGELBØLLE
FORVRÆNGET GUITAR TIL UGELBØLLE FEST – FREDAG D. 12. JUNI
Som en del af Ugelbølle Fest, har Det Mobile Spillested samarbejdet med de lokale arrangører om, at komme forbi og lave en koncert med et af vores ‘Bands i Rotation’, nemlig Roxy Jules.
ROXY JULES er lyden af forvrængede guitarer, elektroniske beats og poetiske tekster. En slags kærlighedsbarn af PJ Harvey, Mazzy Star og The Kills. Flere af sangene har været i rotation på P6 Beat, og hun modtog sidste år prisen som Årets Solist ved Danish Alternative Music Awards 2025. En velfortjent hæder for at blive ved med at gå sine egne veje i musikken.
Ugelbølle Fest får besøg af af en elektro-rock-duo med selvbevidst kant og en nerve som de sent vil glemme.
